Jeg følte mig så ensom på hospitalet. Ingen, absolut ingen, snakkede med mig. De målte blodtryk mm. nogle gange men ellers lå jeg helt alene. Ingen information, ingen omsorg.
Og lægen der kom her til morgen var til grin. Han sagde heller ikke noget, men kikkede bare ned på mig, og så måtte jeg ellers spørge. Og svarene var så korte som overhoved muligt. Da han så svarede, at jeg kunne tage hjem i dag, var jeg ude af døren på knap en halv time, selv jeg på ingen måde følte mig klar.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar