At være barn i folkeskolen

Da jeg var barn, gik jeg som alle børn i skole. Jeg startede glad første skoledag i en klasse med min to bedste venner fra min vej. Den ene ven var en dreng, som jeg holdt rigtig meget af. Desværre var han en lidt særpræget dreng. Ikke som de andre. Måske lidt tung i det. Men det vidste jeg ikke. Han og jeg legede fantastiske lege sammen. De andre børn opdagede det dog hurtigt og slog ned som høge. Hans liv i skole blev et helvede, og jeg stod last og brast med ham. Det betød selvfølgeligt, at jeg også blev mobbeoffer. Efter nogle år flyttede min ven klasse. Det var et klogt træk, for han fik det meget bedre, men livet blev ikke bedre for mig. Jeg var sat i bås, og nu har jeg også alene.

Hele min tid i folkeskolen var jeg udenfor. Jeg fik en outsiders adfærd. Holdt mig for mig selv og satte en ære i at være anderledes. Men det var meget ensomt, og jeg fik slet ikke udviklet mine sociale kompetencer, som det hedder så fint i dag.

I gymnasiet fik jeg meget bedre, og jeg er ikke på den konto et nedbrudt menneske. Jeg er dog stadig noget ensomt, da jeg stadig har svært ved at få venner. Lige pt. har jeg ingen udover min familie, og dem min man dukker op med.

Mine børn har været gennem samme historie. Der er altid nogle børn, der gør, hvad de kan for at få andre børn ned med nakken – og det lykkes. For min ene dreng hjalp det at flytte skole, for den anden blev det nærmest bare værre. Var det deres skyld? Var det min? De var nok lidt for bløde til at starte med. Men livet skal nok sætte os på plads.

Som skolelærer oplever jeg, at uanset hvor umage jeg gør mig. Hvor meget jeg end arbejder med fælleskab og respekt, så er der nogle af ”mine” børn, der ikke trives sammen med de andre børn. Der er måske ikke aktiv mobning, men der er udelukkelse, og jeg kan intet gøre.

Måske er det hele folkeskolen som institution, der er forkert opbygget. Måske kan man næsten ikke andet end mistrives der. Og når børn mistrives, reagerer de ofte negativt over for andre børn.

Måske er det hele vores samfund, der er råddent. Med mennesker fyldt med sorg, som skal afreagerer negativt over for deres omgivelser.

Min barndoms skole